bogføring, moms og årsregnskab

Bogføring, moms og årsregnskab: Kedeligt, men vigtigt!

Bogføring, moms og årsregnskab er kedelige pligter for de fleste mindre virksomheder. Her er nogle hurtige tips og tricks til at gøre det nemmere og sjovere at arbejde med bogføring, moms og årsregnskab!

Bogføring

Det er lovpligtigt at bogføre løbende og gemme alle bilag i mindst 5 år. Derfor skal du allerede fra start af finde ud af, hvordan du har tænkt dig at gøre dette. I dag findes der heldigvis en række løsninger, som gør det meget nemmere at bogføre. Virksomheder som Dinero og Billy giver dig mulighed for at uploade dine bilag ved blot at tage et billede med din smartphone – og dermed behøver du ikke at gemme dine bilag i fysisk form. Dinero og Billy giver dig også mulighed for at outsource bogføringspligten til eksterne bogholdere.

Normalt koster en professionel bogholder omkring 400 kr. i timen – men på www.taskflex.dk kan du finde en dygtig økonomistuderende som forlanger timepriser på 150 kr. Dermed kan du slippe for den kedelige bogføringspligt og samtidig tjene flere penge (såfremt du tjener mere end 150 kr. i timen og har tilstrækkelig efterspørgsel).

 

Moms og momsindberetning

De fleste nye virksomheder skal som udgangspunkt indberette moms hvert kvartal – dette kan dog i nogle tilfælde ændres til halvårligt. Afhængigt af mængden af bilag du forventer i starten, så anbefaler vi kvartalsmæssig momsindberetning – på den måde undgår du at få et ”moms-smæk”. Momsindberetning kan være ekstrem forvirrende for nye virksomhedsejere, som ikke har prøvet det før. Derfor anbefaler vi at bruge regnskabsprogrammer som Dinero og Billy. Disse beregner helt automatisk hvor meget du skal indberette – og så undgår du dyre bøder fra SKAT.

 

Årsregnskab

Alle virksomheder skal opstille og indsende årsregnskab hvert år. Mange synes dette er irriterende og bøvlet, men det er faktisk en glimrende mulighed for at få et overblik over din økonomi. Og hvis du har bogført alle dine bilag i Dinero eller Billy, så udregner de automatisk dit årsregnskab – ligesom du løbende kan følge med og se hvordan din virksomhed klarer sig. Så spar dig selv for utrolig mange timers hovedpine og irritationer ved at flytte alle dine regnskabspligter online. Dermed kan du bruge tiden på din kerneforretning i stedet for!

 

Revisionspligt

Der er revisionspligt for virksomheder som 2 regnskabsår i træk overskrider 2 af følgende:

  • En balancesum på 4 mio. kr.
  • En nettoomsætning på 8 mio. kr.
  • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret

Med andre ord, så behøver du ikke at have tilknyttet en revisor medmindre din virksomhed kommer til at overskride mere end 1 af ovenstående 3 størrelser. For de fleste mindre eller nye virksomheder er det ikke nødvendigt at have tilknyttet en dyr revisor – og i hvert fald ikke til at bogføring af bilag!

Vi håber du har nydt ovenstående råd omkring bogføring, moms og årsregnskab – det behøver nemlig ikke være en kedelig pligt for dig og din virksomhed!